Grundskoleniveau
Aftaler om rettigheder til brug af tv, streaming, film og musik i folkeskoler, privatskoler, efterskoler mv.
Copydan AVU-medier tilbyder aftaler, der giver rettighederne til at bruge tv, film og musik i undervisningen i folkeskolen, på privatskoler, efterskoler mv.
Med aftalerne sikrer I, at I forholder jer juridisk korrekt i forhold til rettighederne bag alt det kreative indhold, der sætter billeder og lyd på læring. Samtidig får jeres skole masser af muligheder for at styrke fagligheden, fordybelsen og indlæringsglæden via levende billeder og lyd – i alle fag og klassetrin.

Find aftale
De fleste skoler har tre aftaler for at være dækket rettighedsmæssigt for brugen af tv, film, streaming og musik, som moderne undervisning indebærer.
Tv, internet og streaming
Vores tv-, internet- og streamingaftale (TVIS) giver masser af muligheder for at bruge tv-indhold, materiale fra nettet og streaming i undervisningen. Aftalen inkluderer også rettigheder til at tilgå radio, onlinevideoer og meget andet.
Gå til TVIS-aftalen
Spillefilm
Spillefilmsaftalen giver adgang til at inddrage op til omkring 1.000 danske og internationale spillefilm i undervisningen.
Gå til Spillefilmsaftalen
Musik til læring
Musikaftalen giver jer mulighed for at lade musik indgå som en del af undervisningen og opgaveløsningen. Aftalen giver jer nemlig rettigheder til at bruge musik i en lang række udbredte brugshandlinger, fx i præsentationer og fremlæggelser, i videoklip, på skolens interne og eksterne kanaler mv.
Gå til Musikaftalen
Brug af tv, film og musik i undervisning
Tv og andet audiovisuelt indhold er ophavsretligt beskyttet. Derfor skal I som institution have en aftale med rettighedshaverne – dvs. de ophavspersoner og udøvende kunstnere – der står bag alt det kreative indhold, I inddrager i undervisningen. Det sikrer en aftale med Copydan AVU-medier.
Find undervisningsmateriale
På lærermiddelplatformen mitCFU fra Center for Undervisningsmidler ligger der p.t. tusindvis af tv-udsendelser og op til omkring 1000 spillefilm tilgængelige, som I kan bruge i undervisningen. Alt det kræver er en tv- og streamingaftale (TVIS) og en Spillefilmsaftale med Copydan - kombineret med et CFU Film- og TV-abonnement.
På platformen finder I også pædagogiske vejledninger og fagmateriale tilpasset indhold, fag og undervisningstrin. Al materiale til undervisningsforløb og opgaver er udarbejdet af Center for Undervisningsmidler.
Efterskoler: tv i fællesrum og på værelser
På skoler og institutioner, hvor der vises tv i fx opholdsrum eller på værelser til overnatning, er det nødvendigt at have en aftale, der giver mulighed for denne brug.
Ud over TVIS-, Spillefilms- og Musikaftalen skal man derfor som fx efterskole have en aftale om offentlig visning af tv, hvis man viser tv i fx opholdsrum, og en aftale om retransmission, hvis man spreder tv-signalet ud til soverum, stuer eller lignende.
Vi kan hjælpe både med spørgsmål vedrørende offentlig visning og retransmission og med at indgå en sådan type aftale. Læs mere om offentlig visning af tv og om retransmission hos Copydan Verdens TV.
Få hjælp og rådgivning
Vi sidder klar til at hjælpe, hvis I har spørgsmål om brug af tv, film eller musik i undervisning eller har brug for hjælp til at finde aftaler eller vilkår inden for jeres område.