Gå til indhold

Virksomheder og institutioner

Aftaler om brug af tv og spillefilm til faglig formidling i private og offentlige virksomheder samt selvejende institutioner mv.

Hvis du har brug for at vise indhold fra tv eller spillefilm i forbindelse med undervisning eller anden form for formidling, så skal du have en aftale med rettighedshaverne – altså de ophavspersoner og udøvende kunstnere, der har rettighederne til det kreative indhold, du gerne vil bruge. 

Sådan en aftale kan I indgå med Copydan AVU-medier. Med en aftale sikrer I, at I forholder jer juridisk korrekt i forhold til rettighederne bag det kreative indhold, der sætter billeder og lyd på læring, og I får mulighed for at bruge levende billeder til at styrke jeres formidling. 

Foto maipo Film NRK
Lykkeland sæson 3

Aftaler om brug af tv og film

Som privat virksomhed, skal I tegne en aftale, hvis I bruger tv-udsendelser internt til formidling. Det gælder for en hvilken som helst type tv-indhold og kan fx være, hvis I viser klip fra nyhedsudsendelser eller debatprogrammer som led i interne evalueringer eller medietræning. 

Som selvejende institution skal I ligeledes tegne en aftale, hvis I inddrager tv-udsendelser i forbindelse med undervisning eller anden form for formidling.  Det gælder for en hvilken som helst type tv-indhold og kan fx være, hvis I er et undervisningscenter eller en anden type af institution, som bruger tv eller filmindhold i som en del af jeres arbejde. 

Brug af tv, film og musik i undervisning

Tv og andet audiovisuelt indhold er ophavsretligt beskyttet. Derfor skal I som institution have en aftale med rettighedshaverne – dvs. de ophavspersoner og udøvende kunstnere – der står bag alt det kreative indhold, I inddrager i undervisningen. Det sikrer en aftale med Copydan AVU-medier.

Få hjælp og rådgivning

Vi sidder klar til at hjælpe, hvis I har spørgsmål til brugen af tv og film i arbejds- eller formidlingsøjemed, eller hvis I har brug for at tegne en aftale. 

Copydan AVU-medier tilbyder også aftaler om brug af tv, film, radio og musik på både skoler, uddannelser, kulturinstitutioner, kirker og museer. 

Kontakt os også gerne, hvis I er i tvivl om, hvilket område I hører ind under.

Skriv til os Ring på 3914 1503