Tusindvis af kunstnere og kulturproducenter ejer sammen Copydan
Bag Copydan-foreningerne står ca. 30 rettighedsorganisationer, der repræsenterer dem, der laver tv, film og musik i Danmark.
Copydan-foreningerne er etableret og drevet af ca. 30 forskellige rettighedsorganisationer, der tilsammen repræsenterer de mange tusinde kunstnere og kulturproducenter, som står bag det audiovisuelle indhold, dvs. film- og tv-produktioner m.m., der hvert år skabes i Danmark.
Rettighedsorganisationerne dækker et bredt spektrum af forskellige rettighedshavere lige fra produktionsselskaber som Zentropa og Nordisk Film til organisationer, der repræsenterer individuelle kunstnere og kulturproducenter som fx skuespillere, manuskriptforfattere, fotografer, scenografer og komponister.
Copydan er nonprofit
Copydan-foreningerne er nonprofit og genererer derfor ikke noget overskud. De vederlag, som betales til Copydan, sendes videre til rettighedsorganisationerne på baggrund af fastlagte fordelingsaftaler. Det er op til de enkelte rettighedsorganisationer at fastsætte kriterierne for, hvordan vederlagene skal fordeles blandt deres medlemmer.
Hvem ejer Copydan AVU-medier?
- Akademikerne
- Animationssammenslutningen (ANIS)
- Billedkunstnernes Forbund
- Dansk Artist Forbund
- Dansk Filmfotograf Forbund
- Dansk Forfatterforening
- Dansk Journalistforbund
- Dansk Kapelmesterforening
- Dansk Metal
- Dansk Musiker Forbund
- Dansk Organist og Kantor Samfund
- Dansk Skuespillerforbund
- Dansk Solistforbund
- Danske Dramatikere
- Danske Filminstruktører
- Danske Scenografer
- Danske Skønlitterære Forfattere
- Film- og TV-Arbejderforeningen
- Foreningen af Danske Sceneinstruktører
- IFPI Danmark
- Koda
- Kunstnernes Fagforening KUFA
- Nordisk Copyright Bureau (NBC)
- Producentforeningen
- Solistforeningen af 1921
Tv- og radiostationerne er ikke medlem af Copydan. Copydan repræsenterer radio- og tv-stationer ifølge aftale sammen med UBOD (sammenslutning af radio og tv-stationer).